Angst er en meget intens følelse, som begrænser mennesker i at leve deres liv fuldt ud og i glæde – fordi de er bange.
Mange tror fejlagtigt de er døden nær, når de første gang rammes af et panikanfald: Hjertet hamrer, det prikker i hænder og fødder og man overmandes af voldsom svimmelhed.
Jeg har hørt flere klienter beskrive et panikanfald, som noget af det værste, de nogensinde har oplevet.
De fleste udvikler undvigelses-adfærd i forlængelse af angsten, hvilket vil sige, at de så vidt muligt undgår at blive konfronteret med det, der i første omgang fremkaldte angsten.
Konsekvensen heraf kan blive isolation, rigid livsførelse og i sidste ende depression.
Eksponering, hvor man lidt efter lidt udsætter sig selv for det der vækker angsten, er en vigtig komponent i behandlingen af lidelsen.
Heldigvis kan man blive angsten kvit og/eller lære at håndtere angsten, så den ikke kommer ud af kontrol og tager styring over ens liv. Først når man tør at se angsten i øjnene, mister den grebet i én, så man atter bliver herre i eget hus og genvinder kontrollen over sit liv.
Angstens mange ansigter
Angsten har mange ansigter. Det er forskelligt, hvad folk frygter, og der eksisterer et utal af fobier, hvor man er bange for noget bestemt, eksempelvis edderkopper, hunde, sygdom, vand, mørke, åbne pladser, store forsamlinger, transport og meget mere.
Angsten kan også være mere diffus og generaliseret.
En, i vore dage, almindelig form for angst er social angst (eller social fobi), hvor man frygter, at andre dømmer én negativt og derfor undgår nogle eller alle sociale sammenhænge.
Det kan være supermarkeder, frokost i kantinen, , middagsselskaber og i svære tilfælde alle former for omgang med andre.
Angst som et resultat af den tid vi lever i
Det giver god mening, at netop denne form for angst har fået vind i sejlene i vores tidsalder, da vi i høj grad lever i et præstationssamfund, hvor mulighederne (i princippet) er uendelige og vi ses som ansvarlige for vores egen lykke og succes.
Der er i dag en tendens til, at vi dømmer både os selv og hinanden på, hvor godt vi (i hvert fald på et ydre barometer) lykkes i livet.
De sociale medier og den konstante stræben efter “likes” og synlighed støtter op om tendensen og er uden tvivl med til at øge forekomsten af social angst.
Når social bevidsthed og ønsket om at præstere udvikler sig til en angst for ikke at være vellykket og god nok i andres øjne, er et normalt fokus på at skabe og opretholde en vis position i de fællesskaber, men er del af, blevet irrationelt og kommet ud af proportioner.
Man bør søge behandling for sin angst, hvis man begynder at fysiske og psykiske gener (f.eks kropsligt ubehag, tilbagevendende tanker om egen utilstrækkelighed eller undvigelsesadfærd, hvor man undgår det, man frygter) og man ikke længere føler sig i stand til at leve det liv, man dybest set ønsker.
Heldigvis er der gode behandlingsmuligheder og strategier til at håndtere angsten!
Det næste skridt:
Hvis du har spørgsmål til angstterapi, eller ønsker at igangsætte et forløb, så tryk på knappen herunder og kontakt mig.