Ring eller send en sms på 40 36 99 45, hvis du vil have en tid i Skodsborg eller Lyngby. Jeg svarer på hverdage indtil kl. 16.
Terapi til dig
v. klinisk psykolog Maria Baastlund Nielsen
Alle oplever kriser eller svære perioder i løbet af et liv – det er en del af det at være menneske.
Kriser kan være både store og små. Men når de begynder at tære på din energi og forringe din livskvalitet, kan det være en stor hjælp at tale med nogen, som lytter, forstår og kan hjælpe dig videre.
Dine symptomer kan være mange. Måske oplever du indre uro, dårligt humør eller træthed. Måske har du mistet glæden ved det hele. Du fungerer måske udadtil – men indeni er der noget, der ikke føles, som det burde.
Hos mig får du et trygt og professionelt rum, hvor der er plads til dig og dine problemer – uden krav om at skulle præstere eller kende svarene på forhånd. Sammen kan vi gennem samtale, afklaring og enkle øvelser finde en vej igennem dine livsudfordringer, så du igen kan få livsgnisten tilbage og leve det liv, du ønsker.
Jeg er uddannet klinisk psykolog og har arbejdet i privat praksis i godt tyve år, hvor jeg har hjulpet mine klienter gennem livskriser, relationsproblemer, depression, angst og stress.
En samtale på 50 minutter koster 1.100 kr., og du behøver ingen henvisning fra lægen. Du kan som regel få en tid inden for 1‑2 uger. Er du medlem af Sygeforsikringen »danmark«, kan du få tilskud ved fx let til moderat angst eller depression. Se priser og tilskud.
Min klinik ligger på Skodsborgparken 3 i Skodsborg, og jeg har også et lokale på Lyngby Hovedgade 27. Læs mere om at gå til psykolog i Lyngby.
Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Jeg hjælper med stress, angst, nedtrykthed og depression, lavt selvværd og problemer i parforholdet. Intet problem er for småt – ej heller for stort.
Jeg arbejder med voksne og unge fra 14 år, og samtalerne kan foregå på dansk eller engelsk. Her kan du se alle områderne.
Terapi alene, som par eller i naturen
Du kan gå i individuel terapi eller parterapi, og samtalen kan også foregå på en gåtur i skoven med walk and talk. Jeg tilbyder også naturterapi, selvudvikling og coaching. Se alle terapiformerne.
Hvordan kommer du i gang?
Det kan kræve mod at tage kontakt til en psykolog. Jeg plejer at sige, at det ikke står helt galt til, hvis man har selvindsigt nok til at se, at man har brug for hjælp. Du ringer eller skriver til mig, og så finder vi en tid. Læs om, hvordan den første samtale foregår.
Har du en bevilling fra Tryg, kan du booke en tid direkte.
Hvor ligger klinikken?
Klinikken i Skodsborg ligger få minutters gang fra stationen og tæt på Nærum, Vedbæk, Holte, Virum og Lyngby. Med toget tager det 14 minutter fra Østerport og 20 minutter fra Nørreport. Vejvisning til begge klinikker står på kontaktsiden.
Ring eller send en sms på 40 36 99 45, eller skriv til maria@terapitildig.dk. Jeg svarer på hverdage indtil kl. 16.