Naturterapi

Naturterapi er en nyere, forskningsbaseret terapi. I denne terapiform anvendes bevidst tilstedeværelse i naturen i kombination med en række sanse-stimulende og stressreducerende øvelser, som giver ro i nervesystemet og forbedrer tilstande som blandt andet stress, angst og depression. Herudover også fysiske tilstande som forhøjet blodtryk, diabetes og hjertekarsygdomme.

De stimuli, vi oplever i naturen sender beroligende signaler til vores hjerner, som får nervesystemet til at sænke puls og blodtryk og reducere forekomsten af stressrelaterede hormoner såsom adrenalin og kortisol. Desuden øges de humørløftende og angstreducerende signalstoffer såsom serotonin og dopamin i vores hjerner.

Effekten af naturterapi er dokumenteret i en lang række undersøgelser. Et omfattende japansk forskningsstudie har eksempelvis vist, at skovbadning – shinrin-yoku – øgede antallet af naturalkiller-cells (NK-celler) med 50 procent hos forsøgsdeltagere, der tilbragte tre dage og to nætter i en skov. Tilsvarende har et britisk studie fra 2019 ledet af socialpsykologen Mathew White med over 20.000 deltagere vist, at bare to timers ugentligt ophold i naturen fik deltagerne til at føle sig ved væsentligt bedre helbred både fysisk og psykisk. 

I Danmark foregår meget af forskningen indenfor naturterapi på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på KU samt i terapihaven Nacadia. I et nyere studie i dette regi, har man undersøgt effekten af naturterapi som behandling til stress. Studiet dokumenterede, at naturbaseret terapi har en positiv effekt på stressramte og i øvrigt bidrager til øget psykisk velbefindende, færre sygedage og lægebesøg.

Hvorfor virker naturterapi?

Især to teorier har i nyere tid været dominerende til at forklare effekten af naturterapi:

1) Aesthetic Affective Theory af miljøpsykologen Roger Ulrich fra 1983 påpeger, at mennesket biologisk set er skabt til et liv i naturen; således spiller de tidligst udviklede dele af vores hjerner positivt sammen med de stimuli, vi oplever i naturen. Ulrich sammenlignede i en undersøgelse medicinforbrug, indlæggelsestid samt stressniveau hos patienter, der henholdsvis havde eller ikke havde adgang til naturen (selv gennem et vindue) under deres indlæggelse. Der viste sig at være en signifikant forskel mellem de to patientgruppers indlæggelsestid og evne til at restituere, hvor patienterne med adgang til naturen kom sig hurtigere.

2) Attention Restauration Theory af psykologerne Kaplan og Kaplan fra 1989 fremhæver, at naturen er en slags ”lade-station”, hvor vi mennesker kan oplade vores mentale batterier. Når vi færdes i bylivet er vi nødsaget til at være til stede med en fokuseret opmærksomhed, idet vi hele tiden bombarderes med indtryk, som vi må forholde os til og sortere i. Dette kan føre til mental udmattelse, udbrændthed og stress. Når vi kommer ud i naturen, kan vi være til stede med en spontan opmærksomhed, fordi der ikke kræves noget af os hér; vi udsættes ikke hele tiden for input, forventninger og krav. Det giver os et mentalt pusterum, som – i de rette doser – kan hele både krop og psyke.

Der er generel enighed om, at naturterapi først og fremmest virker i kraft af, at naturens stimuli skaber ro og balance i den primitive del af vores hjerne, krybdyrhjernen – som stadig er drivkraft for vores basale behov og følelser. Menneskehjernens tidligste strukturer er tilpasset et liv i naturen og således vil de fleste instinktivt reagere positivt på at komme ”tilbage til naturen” og få en pause fra det moderne livs utallige input.    

                                                                               

Hvad indeholder et naturterapeutisk forløb?

Udover det helende aspekt ved at være i naturen, indgår der forskellige stressreducerende øvelser i et naturterapeutisk forløb. I vores regi gør vi brug af åndedrætsøvelser, mindfulness, visualisering, yoga nidra, basal yoga og andre rolige kropsøvelser. Herudover bruger vi sanseøvelser, natursymboler, narrativer, leg og bålterapi.

Forløbets overordnede mål er at tilvejebringe ro og genskabe balancen i et ofte overbelastet nervesystem hos deltagerne og nedbringe symptomer på stress, angst og depression. De nævnte øvelser suppleres af dialog- og refleksionselementer, primært omkring bålet. Elementet af deling inddrages for at skabe en følelse af fællesskab og samhørighed blandt deltagere i gruppen.

Deltagerne får redskaber og værktøjer med sig hjem, som de kan bruge såvel forebyggende som i de situationer, der kan fremkalde stress og ubalance.

Sanseøvelser

Evnen til at bruge og lytte til vores sanser er fundamental for at kunne fungere optimalt i verden. Når vi er psykisk ude af balance vil vores sanseapparat ofte være ramt, vi kan blive oversensitive eller det modsatte. Sanseøvelser er et væsentlige elementer i naturterapi, og naturen er det perfekte element at bringe vores sanser i spil. Når vi lærer at bruge vores sanser på en afbalanceret og nærværende måde, kan vi være i verden med et tilpas følsomt og fintunet sanseapparat.

Alene det at opholde sig i naturen er forbundet med mange sansemæssige fordele:

I naturen finder vores synssans ro ved den spontane opmærksomhed, vi kan være til stede med hér. Vi får et pusterum fra menneskeskabte miljøer såsom trafik, kontorlandskaber og byer, hvor vi konstant udsættes for synsstimuli, der kræver, at vi er fokuseret til stede – ofte med stress og overstimulation til følge.

Naturens ro og lyde har en afstressende effekt på os og giver os en tiltrængt pause fra den urbane, menneskeskabte støj, som kan skade vores evner til blandt andet fordybelse og nærvær.

Vores lugtesans stimuleres positivt i naturen. Træerne udsender dufte i form af de såkaldte fytoncider, som er naturlige olier fra træerne. Det er dokumenteret at disse, styrker vores immunforsvar og øger antallet af NK-celler (natural killer cells). Tilsvarende bedrer den gavnlige jordbundsbakterie mycobacterium vaccae – som især frigives i luften, når det regner – vores immunforsvar og fører til et bedre humør.

I vores naturforløb benytter vi specifikke sanseøvelser, hvor vi tuner ind på en særlig sansemodalitet. Desuden er der fokus på sanserne både ved meditativ gang og mindfulness (som beskrives senere).

Gang og grøn motion

De gavnlige effekter af motion og fysisk bevægelses er velkendte og fremhæves gang på gang som en af de vigtige sundhedsfremmende KRAM faktorer. De sundhedsfremmende effekter af bare en halv times daglig gang er eksempelvis blevet fremhævet de senere år og er efterhånden trængt ind i de flestes bevidsthed Fysisk bevægelse er med til at fremme både vores mentale og fysiske helbred og forebygge mange former for sygdom, lige fra somatiske sygdomme såsom kræft, hjertekarsygdomme og diabetes til psykiske tilstande som angst, depression og stress.

I et naturterapeutisk forløb er gang en central del sessionerne (i form af stillegang, refleksionsvandringer mm.) Den fysiske aktivitet i naturterapi er dog af en karakter, så næsten alle kan være med. Typisk vil man i løbet af en session på 2-3 timer gå mellem 3-5 km i roligt tempo. Derudover indgår der balanceøvelser og lette, pulsfremmende øvelser, dels for at lære at mærke sin krop og dels for at undgå at blive kold.

Åndedrætsøvelser

Åndedrættet har været anvendt igennem årtusinder –  bl.a. indenfor yogatraditionen – til at skabe indre ro og psykisk/fysisk velvære hos mennesker. Effekten af at træne åndedrættet er gennem de sidste årtier blevet forskningsmæssigt dokumenteret i Vesten og benyttes i stigende grad, som led i behandling af forskellige psykiske udfordringer, af både psykiatere og psykologer.

En af de mest direkte måder at berolige vores nervesystem og skabe ro i krop og sind er via åndedrættet. Dette skyldes, at vores åndedræt og nervesystem er direkte forbundet med hinanden. Når vi er trygge og rolige er vores vejrtrækning dyb og langsom (det parasympatiske nervesystem dominerer). Når vi skal præstere noget eller er ængstelige og urolige er vores vejrtrækning kort og overfladisk (det sympatiske nervesystem dominerer). Ved stress- og angst tilstande vil man typisk se det sidste.

Ligesom vores psykiske tilstand påvirker åndedrættet, er det modsatte også tilfældet: Vi er i stand til at påvirke vores psykiske tilstand via et bevidst åndedræt. Ved at benytte forskellige typer vejrtrækningsøvelser, såsom forlænget ind- og/eller udånding, vejrhold og rytme kan vi opnå øget ro, øget energi eller skabe en ideel balance mellem de to tilstande.

I det naturterapeutiske forløb benytter vi åndedrættet som et fast element i sessionerne. Først i forløbet har vi fokus på afslappende/parasympatiske øvelser, mens vi senere i forløbet inddrager mere stimulerende/sympatiske øvelser, for at skabe tryghed og afdramatisere nervøsitet, spænding og andre af de reaktioner, der kan opstå ved stress og angsttilstande.  

Deltagerne kan uproblematisk benytte øvelserne hjemme mellem sessionerne og efter afslutning af forløbet.

Mindfulness

Ligesom åndedrætsøvelserne er mindfulness importeret fra buddhismen og yogatraditionen, hvor metoden har været anvendt i årtusinder.     

Mindfulness kan oversættes til ”bevidst nærvær”. Man træner at være tilstede i nuet, i den virkelighed der ér. Til behandling af stress og andre psykiske/fysiske tilstande er metoden særdeles effektiv til at slippe den opslidende  indre ”kamp” og ukonstruktive tanker/følelser og derved opnå øget ro og modstandskraft.

De positive effekter ved at praktisere mindfulness (bare 10-15 minutter dagligt) er yderst undersøgte og veldokumenterede. Af denne grund har metoden opnået stor anerkendelse og udbredelse i Vesten, hvor den bruges af alt fra behandlere til virksomheder for at give øget ro, psykisk velvære og bedre præstationer.

Ofte benyttes observation af vejrtrækningen som et ”anker”, der vendes tilbage til, når tankerne, følelserne eller de kropslige fornemmelser begynder at larme for meget. Herved lærer man, med øvelse, at det faktisk er muligt at sameksistere med det, der kan gøre ondt/være svært i ens liv. Man indser, at man er noget andet/større end blot tankerne, følelserne og de kropslige fornemmelser.

Mindfulness er et oplagt redskab at benytte i forbindelse med naturterapi, hvor det at være opmærksomt tilstede i naturens omgivelser skaber en smuk synergi, der optimerer øvelsens helbredende egenskaber.

Ligesom åndedrætsøvelserne er mindfulness er redskab, vi anvender tilbagevendende i naturforløbet. Deltagerene får et værdifuldt redskab og kan skabe deres egen praksis derhjemme mellem sessionerne og efter endt forløb.

Visualisering, afspænding og yoga nidra

Afspænding er endnu en virksom teknik til at skabe ro i et overbelastet nervesystem. Her opnås den indre ro ved bevidst mental afspænding af hver kropsdel. Ved stress, angst og andre psykiske problematikker er det ikke ualmindeligt at kroppens muskler og væv (bl.a. grundet overfladisk vejrtrækning) er anspændte. Disse spændinger kan foranlede smerter og ubehag, som typisk forværrer den psykiske tilstand. Ved at skabe øget kropsfokus og en fornemmelse af kroppens signaler, vil man, med øvelse, blive bedre til at slappe af og mærke kroppen. Derved kan man på sigt afværge at musklerne spænder op.

Når kroppen slapper af, sendes der signaler til hjernen om, at der ikke er fare på færde, hvilket har en positiv effekt på det psykiske velbefindende.

Yoga nidra er en effektiv og veldokumenteret form for afspænding, som har adskillige fysiske og psykiske fordele i form af færre stresssymptomer, bedre humør og bedre søvn, blodtrykket sænkes, immunforsvaret bedres og smerter reduceres. Denne øvelse er også importeret fra yogatraditionen og anvender elementer som kropsbevidsthed, åndedrætsbevidsthed og visualisering.

Visualisering kan anvendes til at sætte positive mål for fremtiden og kan med fordel benyttes til at få det bedre både psykisk og fysisk. Man kan eksempelvis forestille sig, at kroppen renses fra stress og andre negative input. Ved hjælp af mentale billeder og registrering af følelser, der knytter sig til disse, er det rent faktisk muligt, at bedre sin tilstand betydeligt. Metoden anvendes også præstationsfremmende indenfor blandt andet professionel sport og bakkes op af, en efterhånden omfattende, forskning på området.

I vores naturforløb veksler vi mellem ovenstående metoder, der ligesom åndedrætsøvelserne og mindfulness kan anvendes hjemme mellem sessionerne og efter forløbet.

Naturterapi – kort fortalt:

– Valideret til forebyggelse og behandling af bl.a. stress, angst og depression

– Stressreducerende øvelser, der vedligeholder bedring efter forløbets afslutning

– Grøn motion og bevægelse

– Delagtiggørelse i et fællesskab

– Corona-venligt alternativ til samtaleterapi

– Masser af frisk luf og udbytte af alle naturens fordele

Kontakt mig for yderligere information samt information om kommende natur-forløb på 40369945

Næste forløb har fokus på unge med stress, angst eller depression og starter op d. 2. maj.