Mindfulness, afspænding og åndedrætsøvelser er metoder med mange gavnlige virkninger, som bakkes op af videnskaben: Blodtrykket sænkes, smerter mindskes, søvn og humør forbedres, koncentrationen stiger, spændings- og angstniveuet i kroppen falder.
Selvom fordelene er mange, glemmer de fleste i vore dages fortravlede samfund at tage pauser, slappe af i kroppen og trække vejret bevidst. Og det er synd. For bare få minutters daglig “mental træning” kan gøre en mærkbar forskel for vores trivsel.
Metoderne kan bruges af alle, der ønsker mere ro og overskud i hverdagen. Men de er i særdeleshed velegnede som supplement i behandlingen af depression, angst og stress. Derfor benytter jeg ofte en eller flere af metoderne, når jeg arbejder med disse tilstande – dog kun hvis det er noget du ønsker.
Du kan selv bruge øvelserne mellem sessionerne og fortsætte efter endt behandling.
Er du interesseret i at lære mindfulness, afspænding eller åndedrætsteknikker uafhængigt af et terapeutisk forløb, er du velkommen til at bestille en tid, hvor vi kun arbejder med disse metoder og eventuelt lægger et program for dig.
Se mere om mindfulness, afspænding og åndedrætsøvelser under ”mine metoder”
————————————–
Kontakt mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker at bestille tid.
—————————————
Områder jeg ofte hjælper med: