Støtte ved sygdom

Sygdom er en del af livet, som vi ikke kan undsige os.

Hvad enten man rammes af akut alvorlig sygdom eller lever med en kronisk lidelse, kan der udover de fysiske gener også støde mange psykiske til.

Det er ikke ualmindeligt at opleve krise i forbindelse med sygdom, men desværre er den psykiske førstehjælp ofte underprioriteret i det offentlige behandlingssystem.


En hverdag med sygdom

Det kan være svært at tackle og opretholde en normal hverdag, når man er/bliver syg. Pludselig har man nye behov og begrænsninger, og mange oplever, at de rammes på deres identitet, fordi de på mange måder ikke er den samme som før, de blev syge.

Forholdet til familie og venner kan komme under pres, da det kan være svært at tale om sygdommen og rumme frustrationen; både for den ramte selv og for de nærmeste.


Alvorlig sygdom

Ved alvorlig sygdom er det naturligt, at tankerne kan begynde at kredse om døden. Nogle er heldige at have pårørende, som ikke er berøringsangste, men for mange er døden et tabu, som det er vanskeligt at tale om. Hvis man ikke bliver mødt på og kan få afløb for sine tanker, kan man pludselig føle sig meget alene.

Terapien kan i forbindelse med sygdom være et støttende rum, hvor det er muligt at ventilere alle sine tanker og lære at leve med sygdommen.


Det næste skridt:

Hvis du har spørgsmål til min støtte ved sygdom, eller ønsker at igangsætte et forløb, så tryk på knappen herunder og kontakt mig.


Andre områder jeg ofte hjælper med: