Behandling af lavt selvværd

Et godt selvværd er en forudsætning for, om vi tror på os selv og tør stille krav til vores liv og til andre mennesker.

Ingen kan sige sig fri for at føle sig usikre af og til – det er en del af det at være menneske. Men når usikkerheden på ens eget værd og evner bliver for stor, vil det typisk resultere i, at man igen og igen lader andre træde ind over ens grænser og affinder sig med at være låst fast i en utilfredsstillende livssituation.


Selvtilliden er i orden, men selvværdet mangler

Selvværd og selvtillid bruges i flæng, men er to forskellige ting. Man kan sige, at selvværd er en slags fundament, der opbygges i den tidlige barndom og har betydning for, om vi har en grundlæggende følelse af at være værd at elske. Når dette fundament er på plads, vil vi typisk kunne mærke, når andre går over vores grænser, ligesom vi vil mene, at vi fortjener et godt liv.

Selvtillid er en langt mere flygtig størrelse, som hele tiden påvirkes af, hvor godt vi klarer os i forskellige sammenhænge. Man kan sagtens have en god portion selvtillid (fordi man eksempelvis ser godt ud, er dygtig på sit studie, til sit job eller til sport), selvom man har et dårligt selvværd. Er dette tilfældet, vil man typisk føle det som et kæmpe personligt nederlag, når tingene går en imod, man ikke lykkes med et forehavende eller ikke får den anerkendelse, man havde ventet.

Man kan styrke og opbygge et lavt selvværd (ved bl.a. at skabe bevidsthed om eget værd og grænser), så det ikke længere er en hindring for at forfølge sine mål og ønsker og opnå et godt liv.


Det næste skridt:

Hvis du har spørgsmål til behandling af lavt selvværd, eller ønsker at igangsætte et forløb, så tryk på knappen herunder og kontakt mig.


Andre områder jeg ofte hjælper med: